Prisstigninger på transporter over tid
Prisstigninger er jo desværre noget vi oplever hvert år – alt bliver dyrere med tiden, også prisen på transport af varer.
I sidste uges opslag her på Linkedin fortalte jeg om de 3 store internationale transportselskaber DHL, FedEx og UPS' prisstigninger for 2027.
Men hvor meget dyrere er dine transporter blevet over tid? – Vi har set lidt på dette i denne artikel og du vil blive overrasket over stigningen.
De 3 store internationale transportselskaber DHL, FedEx og UPS har meldt prisstigninger for 2027 ud på et niveau mellem +4,9% og +5,9%.
Derudover har de alle tre, som nævnt, meldt ud at der kommer til at ske ændringer med priserne på deres tillæg eller hvorledes de beregner nogle af disse.
Hvis vi skal gå en tur i "historiebøgerne", og se tilbage til 2019, altså før Covid-19, så er der for alle tre selskabers vedkommende tale om markante prisstigninger sammenlignet med prisniveauet i 2019.
Hvis man sammensætter de annoncerede gennemsnitlige stigninger for perioden 2020-2026, ligger prisniveauet cirka 47,9 % over niveauet i 2019.
Med den annoncerede stigning på +5,9 % for 2027 stiger det samlede indeks til cirka 56,7 %.
De enkelte priser udvikler sig dog forskelligt afhængigt af service, vægt og zone.
Betyder en prisstigning på eksempelvis +5,9 % så, at min fragtfaktura stiger med +5,9 %?
Det gør det sjældent.
De +5,9 % er sommetider et gennemsnit på tværs af hele transportørens pristabel. Lette pakker, private leveringer og forsendelser med mange tillægsgebyrer stiger ofte mere, mens tungere erhvervsforsendelser ofte stiger mindre.
Den reelle stigning afhænger derfor af din nuværende forsendelsesprofil.
Hvis jeg har forhandlet rabatter, er jeg så "beskyttet" mod årlige prisstigninger?
Nej, det er du ikke.
En rabatprocent fratrækkes den nye listepris, og derfor stiger nettoprisen med samme procentsats som listeprisen.
En forhandlet rabat er blot en procentvis reduktion af den offentliggjorte listepris. Når listeprisen stiger med 5,9 %, stiger nettoprisen også med 5,9 %.
Eksempel:
- 55 % rabat på 110,- kr = 49,50 kr
- 55 % rabat på 116,49 kr = 52,42 kr
Rabatsatsen er uændret, men den faktiske pris stiger, fordi udgangspunktet er højere.
Det samme gælder rabatter på tillægsgebyrer. Hvis rabatten gives som et fast beløb i stedet for en procent, mister den værdi endnu hurtigere, da rabatbeløbet ikke vokser i takt med gebyret.
Hvad kan man som transportkøber så gøre?
Man kan forsøge at forhandle sig frem til et prisloft – dvs. et aftalt loft over de årlige prisstigninger.
Et prisloft kan f.eks. være:
- At begrænse den årlige stigning i nettopriser til en bestemt procentsats. (eks.: maks. en stigning i forhold til nettoprisindekset)
- Fastlåse minimumspriser.
- Fryse bestemte tillægsgebyrer i hele aftaleperioden.
Bemærk dog, at et loft på grundpriserne ikke nødvendigvis beskytter mod stigninger på minimumspriser, tillægsgebyrer eller regelændringer.
Og jo længere en aftale løber, desto mere værdifuldt bliver et effektivt prisloft, fordi det reducerer den sammensatte effekt af årlige prisstigninger.
Vi har også set på de tre selskabers officielle prislister for Danmark gennem årene fra 2019 eller senere og sammenlignet dem med de pt. tilgængelige 2026 prislister.
Her passer det med de stigninger over tid, som tidligere nævnt, både hos DHL og UPS, mens hos FedEx er det ugennemskueligt. FedEx har ændret lande og zoner og derfor ser det ikke umiddelbart ud til at deres listepriser er steget med de angivet procenter. Tankevækkende er det dog, at det måske kun er deres aftalekunder som har fået den årlige stigning.
Til sidst vil jeg også huske jer på, at prisstigningerne faktisk er endnu højere end det som er annonceret pga. brændstoftillægget, da dette beregnes som en procent af den samlede transportpris og når den stiger, stiger brændstoftillæggets størrelse også.
Hvis du ønsker hjælp til at gennemskue dine transportaftaler og hvad prisstigningerne betyder for din forretning, eller vil have rådgivning i forbindelse med forhandling af transportaftaler, så kontakt os endelig for en gratis og uforpligtende samtale.
